Sct. Ambrosius (4. april)
Fryser det natten til Sct. Ambrosius vil det fryse i de næste fyrre nætter. Kan man se rødløg på denne dag får man tidligt forår.
D.4 april kaldes Ambrosiusdag. Dagen er opkaldt efter Den Hellige Ambrosius, som døde påskeaften denne dag år 397.
Ambrosius er skytshelgen for biavlere, vokslysstøbere samt for bier og husdyr.
På dette tidspunkt har vi oplevet biernes første trækdage. Bierne er på mærkerne, hver gang temperaturen når op i nærheden af 12 ºc, og krokus og piletræer bliver besøgt flittigt.
April er måneden hvor de første blomster åbner sig og byder nektar og pollen til insekterne. En stille varm og solrig dag kan man opleve mange forskellige insekter i de første blomster der har åbnet sig. Blomstrende piletræer er sikre steder at finde sommerfugle, bier, fluer og biller. Men også hestehov og lungeurt er sikre planter. Derudover er der alle løgplanterne som også tiltrækker insekter, fx krokus og erantis.
Piletræet er dog det mest interessante. Piletræet producerer masser af pollen og nektar i april. Pollen er proteiner for insekterne og nektaren er brændstoffet. Det ved insekterne, og et piletræ i april kan en god dag summe af liv.
I april er dags-maksimum gennemsnits temperaturen på Bornholm +8.9 °C
Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk, jomfruer sig alt på volden sole; luften er så smuk, deres længselssuk kendes let på deres silkekjole. Nu har viben æg, pilen dygtig skæg, og violen småt på volden pipper; gåsen sine små lærer flittig gå, skaden vindigt med sin hale vipper.